Backend Architect, Business Intelligence – få en nøglerolle i BI-afdeling med vokseværk og vær med til at udvikle et meta-data drevet framework
Motiveres du i en rolle med fokus på backend-udvikling, dataanalyse og business intelligence?
Motiveres du i en rolle med fokus på backend-udvikling, dataanalyse og business intelligence? Ønsker du at blive en del af en afdeling under opbygning, hvor du kan være med til at udvikle et meta-data drevet framework? Og har du en solid teknisk baggrund og erfaring med at omdanne data til indsigt, der driver forretningsbeslutninger? Så er det måske dig, som vi leder efter til vores Business Intelligence team i Viby.
Nøglerolle med fokus på dataanalyse og backend-udvikling
Afdelingen er i vækst, og vi søger derfor en ny kollega, som kan bringe avancerede dataanalysefærdigheder til teamet og hjælpe vores kunder med at navigere i datadrevne beslutningsprocesser. Du får en central rolle i forbindelse med dataarkitekturen og i udviklingen af et meta-data drevet framework. Overordnet vil du få ansvaret for at designe, udvikle og implementere skalerbare backend-løsninger, der understøtter vores kunders forretningsmål.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores frontend-udviklere, projektledere og seniorkonsulenter for at sikre, at vi leverer robuste og effektive BI-løsninger. Sparring, opbakning og samarbejde er gennemsyret i teamet, og det er med til at sikre, at du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.
Overordnet vil dine opgaver omfatte:
- Udvikling og implementering af dataløsninger / data warehouse / lakehouse, der understøtter kundens forretningsmål
- Udarbejde et meta-data drevet framework til Microsoft Fabric til bl.a. produktudvikling.
- Samarbejde med kunder for at forstå deres behov og forretningsprocesser samt omsætte dem til de mest optimale tekniske løsninger
- Arbejde med data warehouse / lakehouse, SQL, PySpark/Python, stored procedures og ETL-processer for at extracte, transformere og indlæse data
- Anvende Mircosoft Fabric, Azure Data Factory, Azure Data Lake, Power BI, Databricks, RestAPI samtidig med, at du udforsker nye teknologier
Hvem er du?
For at få succes i rollen er det afgørende, at du har viden om og erfaring med backend-udvikling og dataanalyse gerne fra et andet konsulenthus eller i en intern stilling i en virksomhed. Du motiveres i høj grad af frihed under ansvar og trives i en rolle, hvor du vil være en af eksperterne inden for backend-området.
Overordnet ser vi gerne, at følgende er opfyldt:
- +5 års erfaring fra lignende rolle med fokus på dataanalyse og business intelligence , hvor du gerne har fået erfaring med udvikling af frameworks til automatisering
- Dybdegående kendskab til teknologier som Azure Data Factory, Azure Data Lake, Databricks, SQL, Delta Lake og Rest API.
- Gerne kendskab til Power BI og Python/Spark, samt CI/CD og versionsstyring generelt
- Plus at have arbejdet med Microsoft Fabric
- Selvstændig og proaktiv med evne til at identificere og løse komplekse problemer
- Evnen til at formidle komplekse tekniske løsninger på et forståeligt niveau
Vi tilbyder:
- Du får en nøglerolle i en BI-ambitiøs virksomhed, hvor du i tæt samarbejde med dine m8’s får mulighed for at levere værdifulde løsninger til vores kunder
- Du bliver en del af en afdeling under opbygning, hvor du får en nøglerolle og kan være med til at sætte dit præg på den fortsatte vækstrejse
- Arbejde med nyeste teknologier inden for bl.a. AI og Microsoft Fabric
- Mulighed for at arbejde hjemmefra og have balance mellem arbejde og fritid
- Mulighed for uddannelses- og certificeringsmuligheder
- Sociale arrangementer, faglige events og 1700 skønne teamm8s som kollegaer
Skal du med på holdet?
Så send os gerne hurtigst muligt dit CV eller LinkedIn CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte TA Partner Trine Larsen på tlf. +45 2815 5806 eller e-mail trlar@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Kort om den afdeling du bliver en del af
I Digital Transformation fokuserer vi på at skabe og drive værdifulde og ambitiøse IT-projekter for og med vores kunder. Målet er at transformere og åbne døren for nye forretningsmuligheder i vores kunders forretning med digitale værktøjer.
Vi rådgiver om valg af system og implementerer digitale løsninger som blandt andet ERP, CRM, MS365, Business Intelligence og AI.
Vores mål er at være de førende specialister inden for digital transformation i Nordeuropa, og vi vil være kendt for vores professionalisme, pålidelighed og høje kvalitet – i alt, hvad vi gør.
Vi har blandt andet hjulpet og samarbejder med Daarbak, Bestseller, Dækpartner og AP Pension. Derudover arbejder vi sammen med en større gruppe NGO’er og hjælper dem med at udføre deres velgørende arbejde på en mere effektiv måde.
- Afdeling
- Digital Transformation
- Rolle
- Business Consulting
- Lokationer
- Viby J
- Remote status
- Delvis remote
- Arbejdsområder
- Data Management / BI
- Jobtype
- Fuldtid
Backend Architect, Business Intelligence – få en nøglerolle i BI-afdeling med vokseværk og vær med til at udvikle et meta-data drevet framework
Motiveres du i en rolle med fokus på backend-udvikling, dataanalyse og business intelligence?
Indlæser ansøgningsskema