Vi søger flere CRM-konsulenter til ambitiøst IT-hus
Kommer du med et par års erfaring fra en lignende rolle gerne med fokus på Dynamics 365 CRM? Har du programmering under huden og kan tale ned i teknikken?
Kommer du med et par års erfaring fra en lignende rolle gerne med fokus på Dynamics 365 CRM? Har du programmering under huden og kan tale ned i teknikken? Og motiveres du i en rådgivende stilling med fokus på at udvikle og implementere de rette løsninger i tæt samarbejde med vores kunder? Så er det dig, vi leder efter til vores kontor i Nordhavn i København.
Vær med til at omdanne forretningsbehov til effektive CRM-løsninger
Du bliver en del af et ungt og dynamisk team i Øst, som har fokus på at levere CRM-systemer baseret på Microsoft Dynamics 365 CE. Dine opgaver vil være varierende og dække alt fra analyse af løsninger sammen med kunden til design, udvikling, test og implementering. Du kan ligeledes blive stillet overfor at skulle fremtidssikre kundens eksisterende løsning ved at have ansvaret for nyudvikling og videreudvikling af løsningen. Derudover skal du også have lysten til at tage projektlederrollen, hvor du sørger for, at dine opgaver og projekter kommer i mål i forhold til tid, kvalitet og budget.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Udvikle og implementere løsninger i Microsoft Dynamics CE med tekniske integrationer op imod andre løsninger
- Rådgivning og tæt dialog med kunder i forbindelse med behovsafdækning og udarbejdelse af rette løsning
- Lave behovsanalyser, installation samt tilpasning af nye og eksisterende CRM-løsninger
- Facilitering og afholdelse af workshops hos virksomhedens kunder
- Bidrage til estimering af projekter og projektopgaver
Du kommer til at indgå i et passioneret team af fagligt stærke konsulenter. Du vil ligeledes blive tilknyttet en mentorordning, men vi tror også på, at man udvikler sig bedst ved at få konkrete opgaver fra start. Du får derfor mulighed for at arbejde selvstændigt, men også indgå i projekter, som går på tværs af teamet. Overordnet har vi et fælles mål om at levere markedets bedste CRM-løsninger, som giver værdi for vores kunder. Vi vil ikke blot være en leverandør – vi vil være en samarbejdspartner. Det opnår vi med fagligt udviklende sparring på tværs af teamet og med kunden i centrum. I den forbindelse kan du forvente, at du som udgangspunkt sidder hos kunden.
Nysgerrig, teknisk funderet og gerne erfaring i CRM-systemer
Vi ser gerne, at du kommer med et par års erfaring inden for CRM-systemer kombineret med erfaring i programmering – gerne i C# eller andet programmeringssprog som f.eks. Java. Denne erfaring kan du have fået fra et konsulenthus eller fra en intern rolle i en virksomhed.
Overordnet ser vi gerne, at følgende er opfyldt:
- Kommer med en relevant bachelor- eller kandidatgrad indenfor IT (f.eks. Computer Science, Datalogi eller Data Science)
- 1-2 års erfaring med Microsoft Dynamics CE
- Programmeringserfaring i C#, JavaScript mv
- Fordel hvis du har styr på datamodellering fx ER-diagrammer
- Nysgerrig, proaktiv og selvkørende – med lyst til at få selvstændigt ansvar for kundeopgaver
- Evner at formidle komplekse tekniske løsninger på et forståeligt niveau til kollegaer
Vi tilbyder:
- Du får en nøglerolle i en CRM-ambitiøs virksomhed, hvor du i tæt samarbejde med dine m8’s får mulighed for at levere værdifulde løsninger til vores kunder
- At blive en del af et CRM-fællesskab med mulighed for sparring i form af 35 kollegaer inden for området – og som også laver aktiviteter sammen udenfor arbejde
- Mulighed for at forme dit job, tage ansvar og ejerskab, når du i samarbejde med dine kolleger i teamet skaber synlige succeser på CRM-området
- Fleksibilitet og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
- Sociale arrangementer, faglige events og 1700 skønne teamm8s som kollegaer
Skal du med på holdet?
Så ser vi frem til at modtage dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Head of CRM Kenn Stadager på tlf. +45 6126 1292 eller mail kesta@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Kort om den division du bliver en del af
I Digital Transformation fokuserer vi på at skabe og drive værdifulde og ambitiøse IT-projekter for og med vores kunder. Målet er at transformere og åbne døren for nye forretningsmuligheder i vores kunders forretning med digitale værktøjer.
Vi rådgiver om valg af system og implementerer digitale løsninger som blandt andet ERP, CRM, MS365, Business Intelligence og AI.
Vores mål er at være de førende specialister inden for digital transformation i Nordeuropa, og vi vil være kendt for vores professionalisme, pålidelighed og høje kvalitet – i alt, hvad vi gør.
Vi har blandt andet hjulpet og samarbejder med Daarbak, Bestseller, Dækpartner og AP Pension. Derudover arbejder vi sammen med en større gruppe NGO’er og hjælper dem med at udføre deres velgørende arbejde på en mere effektiv måde.
- Afdeling
- Digital Transformation
- Rolle
- Business Consulting
- Lokationer
- København
- Remote status
- Delvis remote
- Arbejdsområder
- CRM
- Jobtype
- Fuldtid
Vi søger flere CRM-konsulenter til ambitiøst IT-hus
Kommer du med et par års erfaring fra en lignende rolle gerne med fokus på Dynamics 365 CRM? Har du programmering under huden og kan tale ned i teknikken?
Indlæser ansøgningsskema