Internal Business Intelligence Consultant – intern rolle for dig der har lyst til at udvikle og forme BI fundamentet i itm8
Vi har derfor brug for flere ambitiøse og dygtige kollegaer til vores afdeling i Viby (eller Herning), som har lyst til at være med til at videreudvikle vores eksisterende BI løsning.
Hos itm8 vækster vi og har gang i mange spændende projekter. Vi har derfor brug for flere kollegaer til vores afdeling i Viby (eller Herning), som har lyst til at være med til at videreudvikle vores eksisterende BI løsning.
Med udgangspunkt i forretningens behov udvikler og vedligeholder du solide BI løsninger
Rollen som Internal Business Intelligence Consultant omfatter alle aspekter fra analyse, specificering, implementering og test, til den endelige Power BI rapport overleveres til drift. Du skal derfor trives med, at dine arbejdsopgaver også indeholder visse front-end opgaver.
Vores dataplatform er bygget i Azure med Azure Data Factory, Databricks og ADLS gen2, og vi arbejder på platformen igennem et egenudviklet metadata drevet framework. Løsningen er understøttet af versionsstyring/CICD pipelines. Data bliver udstillet til kollegaer/kunder igennem Power BI.
Du vil indgå i vores team af Internal Business Intelligence Consultants, der har ansvaret for dataplatformen og de centrale rapporter, der anvendes bredt i organisationen. Der vil derudover være en tæt dialog med kollegaer, der sidder decentralt i de forskellige divisioner.
Det er vigtigt, at du udover at arbejde med dataplatformen og Power BI, også har passion for at lære forretningen at kende, da vi har fokus på at skabe løsninger, der gør en forskel for vores kollegaer i vores 5 divisioner. Vi har mange systemer, og det at forstå forretningen, er en stor del af jobbet.
Ud over at have en nysgerrig og struktureret tilgang til dit arbejde, er det vigtigt, at du også har lyst til at favne dine kolleger, sætte retning og følge op fra et teknisk perspektiv, så fokus ikke kun er på egne opgaver.
Hos itm8 kan vi tilbyde dig
At komme med på vores one-ITM8-rejse, og vi garanterer, at du kommer til at udvikle dig både personligt og fagligt. Imens du gør det, tilbyder vi dig:
- En vigtig rolle i udviklingen af vores BI forretning og -teamet
- Store frihedsgrader til at planlægge egen hverdag
- Attraktive ansættelsesforhold, herunder en lækker kantineordning, sundhedssikring, aktiv personaleforening samt andre personalegoder
- Et kvalificeret team med et stærkt fællesskab, fantastiske m8s med fokus på samarbejde, trivsel og ambitionen om at lykkedes sammen
- At blive en del af et inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi brænder for at skabe værdi for vores kunder og hinanden
- Har du store ambitioner, er der ligeledes gode muligheder for at tilegne sig et større ansvar og vokse i virksomheden
Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for økonomi eller IT og kommer med mindst 2 års erfaring fra en lignende stilling.
Opgaverne kommer både til at bestå af vedligehold og udvikling af den bagvedliggende dataplatform og opbygning af Power BI rapporter. Vi forestiller os, at du har erfaring med så mange af nedenstående punkter som muligt:
- Udvikling af Datawarehouse/Lakehouse i Azure, fx Databricks, Synapse Analytics, Fabric eller lignende
- SQL og PySpark (eller bare Python generelt)
- Delta Lake og SQL databaser
- Udvikling af Power BI rapporter
- DAX
- Dimensionel datamodellering, erfaring med RLS er et plus
- CICD pipelines og versionsstyring generelt er et plus
- At hente data fra API’er igennem custom scripts er et plus
Det er ikke et krav at du er ekspert i alle ovenstående discipliner, og du vil have erfarne kollegaer, du kan sparre med, så du udvikler dig løbende. ITM8 stræber også efter at have branchens mest kompetente medarbejdere, hvorfor vi tilbyder gode muligheder for uddannelse, mentorordninger, deltagelse på konferencer, vidensdeling, Academy forløb og meget andet.
Din personlige profil
Vi søger dig, der har et godt drive og en god forretningsforståelse. Du har passion for Business Intelligence, og deler gerne din viden med kolleger. Derudover ser vi det som et kæmpe plus, hvis du er villig til at investere i din egen karriere ved løbende at dygtiggøre dig og holde dig opdateret på teknologier og trends.
For at få succes i rollen og i teamet, er det vigtigt, at du:
- Brænder for Business Intelligence og den gode løsning
- Vægter kvaliteten højt i alle dele af dit arbejde
- Tager ansvar og bliver motiveret af at skabe resultater
- Kan lide at blive udfordret og er fagligt nysgerrig
- Er god til at kommunikere og udveksle ideer og muligheder
- Besidder et godt humør og er god til at skabe sunde relationer
Alt det praktiske
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Team Manager, Business Intelligence, Gitte Dreyer Jakobsen på enten mobil: 20377443
eller mail: gitdj@itm8.com.
Er du klar til en udviklende karrierestilling hos itm8, og ønsker du at bidrage med din ekspertise og passion for BI, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og dit cv så hurtigt som muligt. Vi læser ansøgninger løbende med ambitionen om at finde den rette kandidat i løbet af februar 2025.
Ansættelsestidspunkt efter aftale, men hurtigst muligt. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse. Dit arbejdssted kan enten være itm8’s lokation i Viby ved Aarhus eller Herning.
Vi ser frem til at byde vores nye Internal Business Intelligence Consultant velkommen til itm8-familien!
Kort om den division du bliver en del af
Denne stilling er en del af itm8 Group. I itm8 Group servicerer og understøtter vi hver dag vores mange dygtige kolleger i vores 5 forretningsområder, så de kan fokusere på deres kerneopgaver.
I Group arbejder vi alle hver især med en bred vifte af opgaver og projekter på tværs af forretningsområder, teknologier og teams. Dette giver en mulighed for at tilegne ny faglig viden og indflydelse på tværs af organisationen.
I stort set alle Group-roller kommer vi i berøring med hele eller dele af organisationen. Derfor har vi en bred berøringsflade på tværs af koncernen. På den måde får du også rig mulighed for også at udvikle dig på det personlige og relationelle plan.
#Li-hybrid #Li-Meban
- Afdeling
- Platform
- Rolle
- Internal IT & PMO
- Lokationer
- Viby J, Herning
- Remote status
- Delvis remote
- Arbejdsområder
- Data Management / BI
- Jobtype
- Fuldtid
Internal Business Intelligence Consultant – intern rolle for dig der har lyst til at udvikle og forme BI fundamentet i itm8
Vi har derfor brug for flere ambitiøse og dygtige kollegaer til vores afdeling i Viby (eller Herning), som har lyst til at være med til at videreudvikle vores eksisterende BI løsning.
Indlæser ansøgningsskema